Velkommen til Camping Mønbroen

Alle billeder kan ses store i vores galleri. http://galleri.moenbroen.dk

Koster Færgegård - historie og nutid

Vi vil gerne invitere jer til at få et indblik i vores liv og dagligdag på Koster Færgegård, som består af mere end sommerlivet med vore gæster på campingpladsen.

Vi overtog Koster Færgegård i 2007 efter Jens´ forældre, efter at vi havde drevet et økologisk landbrug i Østjylland i 20 år.

Koster Færgegårds særlige omgivelser med den tætte relation ml. land og vand under en stor himmel er nu rammerne for vores familie- og arbejdsliv, som vi glæder os over hver eneste dag.

Vi driver Koster Færgegård som et økologisk landbrug primært baseret på planteavl og en mindre kødkvægsbesætning – kombineret med Camping Mønbroen

123

Kosterland

Kosterland har tidligere været en ø med hhv. en sydøstlig broforbindelse til "hovedøen" Møn ved den nuværende rasteplads De Hvide Sten (tidligere Koster Bro) og en krydsning af farvandet Ulvsund til ”hovedlandet” Sjælland på det smalleste sted fra den nordvestlige spids.

Færgesejladsen har på dette sted siden den tidlige middelalder været drevet i tilknytning til en gård - med muligheder for både bespisning og logi.

Kosterland blev landfast med Møn i 1873, som en del af det store Danmarks-projekt med udvidelse af de dyrkbare landbrugsarealer,da den inderste del af Koster Vig blev tørlagt efter etableringen af en dæmning ml. øerne Borre, Egholm og Kosterland.

 

9b9c
Forsvarsanlæg Ulvsund

På begge sider af krydsningsstedet Koster-Kalvehave blev der i forbindelse med svenskerkrigene i 1600-tallet etableret et forsvarsværk bestående af 2 skanser, således at sejladsen i sundet kunne kontrolleres. Det seneste skanseanlæg blev anlagt i 1808 til beskyttelse af den faste færgesejlads.

Skansen på Kosterland ligger på den ca. 8 m høje kystskrænt umiddelbart nordøst for Koster Færgegårds stuehus og kan tydeligst ses i landskabet om vinteren. Resterne af skansens voldanlæg sløres i dag af en ældre bevoksning af træer.

I det tilstødende haveanlæg er kystskrænten ændret til en blødt formet græsplæne, som fremhæver den markante placering af stuehuset til Koster Færgegård, højt hævet over sundet, som den kan opleves fra Mønbroen og Kalvehave.

456Koster Færgegård og færgeriet

Koster Færgegård med færgeri blev i 1769 solgt fra det kongelige krongods i forbindelse med en auktion af alle kronens jorder på Kosterland.Der er spor af det ældre færgeleje, der kan ses ud for stuehuset i den lille vig mellem Mønbroens dæmning og den nuværende mole, som en tydelig lavvandet tange. Der står ofte rastende fugle på tangen.

Koster Færgested var i perioden 1819-30 – udover den færgesejladsen til Kalvehave - anløbssted for en hjuldamper, der om sommeren sejlede ml. Kiel og København, og efterfølgende frem til 1890 anløbssted for forskellige regionale ruter.

I starten af 1890´erne blev færgeriet opkøbt af Præstø Amt og moderniseret.Den nuværende 200 m lange mole blev anlagt med granitbeklædte sider som tilkørselsvej til en stor ny anlægsbro i træ for de nye dampfærger.Den første motorfærge blev indsat i 1920og var færgen ”Møn”, som i dag sejler som museumsskib ml. Kalvehave og Stege i sommersæsonen.

Det nuværende gamle Færgehus med tilbygning er fra omkring 1920. I huset var der billetsalg og venteværelse for færgesejladsen samt beboelse for en familie.

Øen Lindholm hørte indtil 1913 under Koster Færgegård og blev benyttet til afgræsning for kvæg.

 

7a99a
Mønbroen

Dronning Alexandrines Bro blev indviet i 1943.
Broen er 745 lang og gennemsejlingsfaget er 127 m bredt og 26 m højt.
I forbindelse med etablering af det store dæmningsanlæg for Mønbroen blev mange forhold omkring Koster Færgegård ændret.
Anlægsbroerne for enden af molen blev fjernet, og vejforbindelsen til Stege blev ændret til sit nuværende forløb, som i dag
understreges af en karakterfuld træplantning af rønnetræer henover Kosterland.

Klik for større kortKlik for større kort. 9j
Koster Færgegård - et økologisk landbrug m. naturpleje og tanghøst 201
Vi driver i dag ialt 200 ha jord økologisk, hvoraf vi selv ejer de 120 ha jord.
Vores er baseret på planteavl og et sædskifte med følgende afgrøder: hvede, rug, frøgræs ( strandsvingel, rajgræs ), grønne ærter, raps, kløver til frø, olieræddiker samt græsmarker. Et sædskifte betyder, at afgrøderne dyrkes på forskellige marker hvert år, dog er flere af vore afgrøder flerårige.
9d9i9h
10 ha af de arealer, som vi driver på Kosterland, naturplejes af vores kvægbesætning. Det drejer sig om strandengene på kyststrækningerne både langs Koster Vig og Stege Bugt.På Natura 2000 arealerne langs Koster Vig er der i 2005 på strandengene etableret vandhuller som særlige habitatsområder for hhv. brakvandsgedde og grønbroget tudse. Naturpleje ved afgræsning er med til at fastholde en stor artsrigdom af både planter, dyr og insekter. Hele farvandet langs kyststrækningen mod Stege Bugt er en del af et RAMSAR fuglebeskyttelsesområde med et særligt rigt fugleliv.
Det er i vores hverdag helt unikt at dyrke markerne på Kosterland, hvor man ofte kan se vand på flere sider, når man kører eller går på markerne.Kystnære landskaber er udpeget som særligt bevaringsværdige landskaber i Danmark. Det betyder, at vi ikke kan tilføje større nyplantninger af træer på Kosterland, f.eks. i forbindelse med Camping Mønbroen.
De kystnære arealer naturplejes ved afgræsning af vores Angus køer og kalve, som er meget dygtige til at bekæmpe bjørnekløer.
Vi har 12 køer med kalve og 12 ungdyr.
Vi har indtil nu selv stået for salg af eget kød. Slagtning og forarbejdning sker på det lokale slagteri i Stensved.
9e9f9g
Kostertang

Vi har også genoptaget en gammel produktion her på Koster Færgegård.
Vi fisker/samler frisk ålegræs på vore vestvendte kyststrækninger fra august til januar.
Tangen spredes derefter ud på udvalgte græsmarker.Den lufttørrede tang behandler vi ligesom græs til hø, dvs. at tangen vendes efter behov for tørring og bliver samlet ind ved at presse tangen i bigballer. Tangbigballerne kan vi om nødvendigt give en ekstra omgang tørring på vores tørreanlæg i træladen.
Vores tangproduktion har vi indtil nu primært solgt til tækker Henning Johansen, som på Læsø er i gang med restaureringen af flere gamle huse med de helt unikke tangtage. Tang har ligeledes et stort potentiale som isoleringsprodukt.
Da Jens´s farfar og far fiskede tang frem til 1950, blev den tørrede tang brugt til bl.a. fyld til madrasser og til polstring af møbler og gødskning. Vi bruger også i dag den overskydende, ikke tørre tang til gødskning i vores økologiske sædskifte.

9k