Aktiviteter

Camping Mønbroen tilbyder en lang række aktiviteter på selve campingpladsen

Legeplads

Legeplads med trampolin, sandkasse, gyngestativ mv.

Ved siden af servicebygningen ligger vores lille legeplads. Der er gynger og legehus samt en nedgravet trampolin.

Boldbane

Boldbane med mål til fodbold

Nede ved det gamle campinghus ligger boldbanen.

Volleyballbane

Vollyball bane ved strand

Som noget nyt er der en volleyballbane på græsplænen foran stuehuset. Den vil blive stillet op midt juni måned.

Petanquebane

Petanquebane ved stranden

Vinterstormen tog – igen – en ordentlig bid af vores petanquebane. Derfor har vi besluttet at flytte den. Vi håber vi når at blive færdig med den nye bane midt i juni mdr.

Bordtennis og bordfodbold

I ”Kajakhuset” nede bag ved det gamle campinghus er der et bordtennisbord og et bordfodbold til fri afbenyttelse. Bordtennisbat kan lånes i receptionen.

Badning

Badning fra badebro
Ponton tømmerflåde 100 mtr fra stranden

Vi har 2 badebroer, en med lavt vand og en med dybt vand. Begge broer ligger ude på den gamle færgemole. Man kan også soppe i vandkanten, men vandet er meget fladt, så vil du svømme, anbefaler vi broerne.

Bålpladser

Der er flere bålpladser på pladsen

Der er bålpladser flere steder: ved shelteret, på stranden foran teltpladsen og henne ved den lille kajakbro. Brænde kan købes på pladsen.

Sauna

Sauna med brændeovn

Vi har en dejlig træfyret sauna, som du kan leje. Vi fyrer op nogle gange om ugen i højsæsonen og ellers efter behov, og så kan den lejes på timebasis. Hvis du ikke vil hoppe direkte i havvand fra en af broerne, kan du benytte det kar der er placeret ved siden af saunaen.

Leje af kajakker

Vi har både single-kajakker og double-kajakker til udlejning. Men – det afhænger fuldstændig af vejret og din erfaring, hvad der kan lade sig gøre. Vi ligger godt placeret for ture i området mellem Sydsjælland og Møn – Bogø – Langø – Tærø og Nyord. Og Stege Bugt er dejlig en sommerdag.

Men vi ligger ca. 30 km fra Møns Klint og kører ikke derud med kajakkerne og det er heller ikke muligt at ro derud på en dag med mindre man er meget rutineret. Hvis du vil leje kajak til en flerdages tur med overnatning, skal du kunne fremvise mindst et EPP2-bevis.

Fiskeri, evt. m. guide

Her er gode muligheder for fiskeri. Gedder og aborrer trives godt i brakvandet i Ulfsund og hornfisk, sild og havørred trækker også forbi. Du kan fiske fra enden af molen eller under Mønsbroen, og du kan også gå langs kysten eller sejle ud i en jolle. Vil du have et tip om hvor fisken er, kan du lave en aftale med den lokale fiskeguide, bare for en time eller to eller for en hel dag.

Både kan lejes i Stege ved Møn-bådene. Det tager 1 time at sejle til Camping Mønbroen fra Stege.

Gåture rundt om pladsen

Vi har lavet to gåture rundt om pladsen, en kort og en lidt længere. Spørg i receptionen efter kort – det kan lånes med på turen og beskriver hvad man kan se på vejen. Den korte tur fortæller lidt om historien på stedet og den lange tur viser naturen og markerne lige ved campingpladsen og gården.

Cykling

Kommer du forbi på din cykeltur, om det er på Berlin – København cykelruten, Østersøruten eller din helt egen rute, så har vi plads til dig, uanset om du er til telt eller hytte, campingvogn eller shelter. Du kan bestille både aftensmad og morgenmad, bare du gør det nogle dage i forvejen.

Kommer du i bil men er til udeliv og aktiv ferie, så tag cyklen med på Camping Mønbroen. Der er flere forskellige panoramacykelruter m. kort og beskrivelse af turen på Møn og Sydsjælland, se kort m. m. på denne hjemmeside: www.sydkystdanmark.dk/danmark/cykelruter. Og mange andre dejlige ture, vi hjælper gerne med forslag til lige netop det du gerne vil opleve.

Camønoen

Den nye, gamle vandrerute på Møn kommer også forbi Camping Mønbroen. Vi har fået flyttet en meget lille del af Camønoen ud langs vores marker, så man kan gå langs vandet et stykke.

Vi har kort og viden om Camønoen og hjælper gerne med rute og kørsel af bagage.

Møn og Nyord Dark Sky Park og Community

Selve Dark Sky parken ligger jo på Østmøn og Nyord, men vi har også meget mindre lysforurening her på Camping Mønbroen end man har i byen. Så det er absolut muligt at opleve Dark Sky hos os.

Biosfæreområdet Møn-Nyord

Windsurfing

Småbådssejlads

Naturguide

Lørdagsaktiviteter på pladsen